I henhold til retsplejelovens § 755, stk. 2, kan vagter foretage civil anholdelse, hvis de på fersk gerning træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet privat påtale, offentlig påtale og betinget offentlig påtale. Det drejer sig om næsten alle paragraffer i straffeloven, herunder tyveri, vold, hærværk og indbrud.
Selvom retsplejelovens § 755, stk. 2, giver ret til anholdelse, finder magtanvendelser under anholdelser sted i overensstemmelse med straffelovens § 13, stk. 3, "for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, og iværksætte en lovlig pågribelse". Hvis der under anholdelsen anvendes magt, skal magtanvendelsen være nødvendig for at gennemføre anholdelsen eller for at forsvare sig selv eller andre. Vagter skal handle ud fra et proportionalitetsprincip, hvilket betyder, at de ikke må anvende mere magt, end hvad der er nødvendigt for at fastholde personen. Den anvendte magt skal også stå i rimeligt forhold til forbrydelsens karakter.
Vagter må ikke foretage administrativ frihedsberøvelse – det, der i daglig tale kaldes en tilbageholdelse. Når vagter anholder borgere, sker det udelukkende med henblik på at sikre vedkommendes tilstedeværelse, indtil personen kan overdrages til politiet.
Retsplejelovens § 758, stk. 1, danner grundlag for, hvordan politiet og vagter skal optræde under en anholdelse. Heri fastslås det såkaldte skånsomhedsprincip, der betyder, at magtanvendelse aldrig er et mål i sig selv, men kun et middel. Hvis en anholdelse kan gennemføres ved at sige til personen, at vedkommende ikke må forlade stedet, må der ikke anvendes fysisk magt. Hvis det er tilstrækkeligt at holde fast i borgerens arm, må der ikke anvendes yderligere magt.
Skånsomheden afhænger dog af modpartens adfærd. Hvis borgeren gør modstand, slår ud efter vagten eller forsøger at flygte må magtanvendelsen optrappes (jf. straffelovens § 13 om nødværge), indtil situationen er under kontrol. Så snart kontrollen er opnået, skal magtanvendelsen igen reduceres til det mest skånsomme niveau.
Den private ejendomsret, der er sikret i Grundlovens § 73, danner grundlag for de beføjelser, en vagt har på privat område. Når en vagt er på arbejde, fungerer vedkommende som ejerens repræsentant, fordi ejeren har udliciteret sin domicilret og ejerbeføjelser til vagtfirmaet via en juridisk kontrakt. Det betyder, at vagter på privat område har beføjelse til at administrere adgangen og opholdet til og på området.
I kraft af ejendomsretten kan vagter suverænt bestemme, hvem der må få adgang til matriklen og hvilke regler der gælder på området, uden at der behøver at foreligge en konkret mistanke om kriminalitet. Vagter kan derfor til enhver tid bortvise personer, der ikke overholder stedets ordensregler eller som ejeren eller vagterne ikke længere ønsker på området.
Hvis en person nægter at efterkomme en bortvisning, ændrer situationen karakter fra en civilretlig uoverensstemmelse til en strafbar handling i form af husfredskrænkelse, jf. straffelovens § 264. Når personen nægter at forlade det private område, efter at have fået besked herom, foreligger der en overtrædelse på fersk gerning. Det giver vagten ret til at foretage en civil anholdelse efter retsplejelovens regler for at beskytte ejerens ejendomsret.
Må vagter anvende håndjern
Vagter må anvende håndjern, da håndjern ikke er omfattet af våbenloven. Anvendelsen er berettiget, såfremt det er nødvendigt for at afværge en umiddelbar fare for den anholdte eller andre.
Anvendelse af håndjern af private vagter er juridisk betinget af, at indgrebet er nødvendigt for at afværge en konkret og umiddelbar fare for den anholdtes eller andres sikkerhed.
Magtanvendelsen skal ske i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, så indgrebet ikke går ud over, hvad der er forsvarligt og nødvendigt i den givne situation.
Nødvendighedskrav
Vagten må kun anvende håndjern, hvis der foreligger en konkret og umiddelbar nødvendighed, og der ikke eksisterer mindre indgribende midler til at afværge den aktuelle fare.
Proportionalitetsprincippet
Der skal foreligge et rimeligt og afbalanceret forhold mellem det formål, der søges opnået (beskyttelse af liv, helbred eller sikre personens fysiske tilstedeværelse), og det anvendte middel (frihedsberøvelse ved brug af håndjern). Indgrebet må ikke være uforholdsmæssigt i forhold til den fare, der skal afværges.
Retslig hjemmel
Da håndjern ikke er omfattet af våbenlovens regulering for private, hviler den retlige hjemmel for anvendelsen på de almindelige regler om nødværge (Straffelovens § 13) samt princippet om civil anholdelse (Retsplejelovens § 755, stk. 2).
Må vagter bære skudsikre og stiksikre veste?
I Danmark er reglerne for beskyttelsesudstyr, herunder skudsikre og stiksikre veste, reguleret for at forhindre, at sådant udstyr misbruges af kriminelle grupperinger til at skabe utryghed i det offentlige rum. Siden den 1. april 2019 har der været et generelt forbud mod at bære disse veste på offentligt tilgængelige steder uden forudgående registrering og godkendelse fra politiet.
Lovgivningen skelner skarpt mellem privat brug og professionel anvendelse, hvorfor autoriserede vagter og dørmænd er fritaget for kravet om registrering til politiet, da deres brug af sikkerhedsvest anses for at have et anerkendelsesværdigt formål som led i deres erhvervsudøvelse. Læs mere på Politiets hjemmeside: Registrer sikkerhedsvest.
