Hvorfor er sikkerhed på bosteder vigtigt?
Sikkerhed på bosteder er vigtigt fordi visse borgere på bosteder kan udgøre en betydelig risiko overfor personalet og andre borgere hvis de lider af alvorlige psykiske lidelser, adfærdsforstyrrelser og lav impulskontrol. De kan blive verbalt aggressive og voldelige. Siden 2012 er 9 medarbejdere på bosteder og hospitaler blevet dræbt af borgere med risikoadfærd og der har også været flere eksempler på voldtægt af personale og andre beboere. Risikoen for at blive udsat for voldtægt er syv gange højere for beboere på bosteder end for andre grupper i befolkningen.
Det er desuden essentielt for medarbejdernes trivsel at et godt og sikkert arbejdsmiljø opretholdes for, at undgå sygemeldinger og kunne opretholde driften med fast personale.
Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring viser at 27 medarbejdere, der arbejder på bosteder, hvert år rammes af PTSD, som følge af arbejdet med udadreagerende borgere. 55 % af alle ansatte indenfor special- og handicapområdet har været udsat for vold inden for det seneste år, skriver Fagbladet FOA.
I en række tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet afdækkes det, at arbejdsmiljøet på visse bo- og væresteder kan være yderst problematisk. Dette inkluderer forekomster af knivoverfald, fysisk vold, seksuelle overgreb og i ekstreme tilfælde drab.
På få år har 146 ansatte på bo- og væresteder fået anerkendt PTSD som arbejdsskade.
Hvilke pædagogiske og medicinske tiltag kan reducere udadreagerende adfærd ?
• Medicinjustering.
• Kost og smertelindring som forebyggende tiltag.
• Brugerinddragelse giver borgeren en større oplevelse af ligeværd og kontrol, samt færre frustrationer og konflikter.
• Perspektivskifte, hvor personalet træner at se situationerne fra borgerens perspektiv.
• Borgerens trivsel og tryghed øges, bl.a. ved behovsafdækning og tidlig opsporing af mistrivsel.
• Struktur og forudsigelighed i hverdagen.
• Afskærmning mod stimuli (pauser i egen bolig inden overstimulering).
• Tilpas kravene, så de ikke overstiger borgerens evner, inddrag borgeren i processen, og vær opmærksom på, om borgeren ønsker at medvirke.
• Visuelle hjælpemidler, såsom billeder og tekst, kan skabe en bedre forståelse hos borgeren.
• Undgå kommanderende adfærd samt direkte øjenkontakt, hvis det virker intimiderende eller truende for borgeren..
• Undgå lange og komplekse forklaringer og høj stemmeføring.
• Kend borgerens livshistorie og vaner.
• Der bør være hyppig faglig supervision af personalet.
• Ansæt vagter med relevant erfaring fra bosteder, som kan følge borgeren tilbage til egen bolig ved uhensigtsmæssig adfærd i fællesområderne, samt skærme og beskytte personalet og øvrige borgere ved truende eller aggressiv adfærd. Dette forebygger et dårligt arbejdsmiljø, sygemeldinger og farlige situationer.
Kost og smertelindring som forebyggende tiltag ved udadreagerende adfærd
Især hos borgere med demens, hjerneskade, udviklingshæmning og kognitive udfordringer anvendes tiltag med ændring af borgerens kost, drikkevarer og smertelindring som en del af en helhedsorienteret tilgang til at reducere urolig, irritabel og udadreagerende adfærd hos borgeren som en del af en større forebyggelsesplan.
Smerte er en stressfaktor, der kan føre til frustration, angst og aggressiv adfærd hos borgere, der i forvejen har svært ved at identificere eller kommunikere, at de har ondt.
Hvis borgerens adfærd skyldes smerte, kan behandling med smertelindrende medicin højst sandsynligt mindske stress og ubehag hos borgeren og dermed også uhensigtsmæssig adfærd. Anvendelse af smertelindrende medicin bør altid drøftes med borgerens læge inden opstart.
Ud over smertelindring kan kost og drikkevaner også påvirke borgerens adfærd. Drikkevarer med et højt sukkerindhold kan erstattes med sukkerfrie alternativer. Tilsvarende kan sukker i kaffe erstattes med sødemiddel, og almindelig kaffe kan erstattes med en koffeinfri variant. Disse justeringer kan i nogle tilfælde bidrage til en mere stabil tilstand hos borgeren. I følge patienthåndbogen på sundhed.dk kan koffeinen i kaffe påvirke borgerens søvn og i nogle tilfælde medføre øget uro og hyperaktivitet.
Ovenstående initiativer bør altid ske på baggrund af en faglig vurdering og observation.
